Opstartsworkshop for børne/unge stemningsafsnit

28. februar kl. 13.00


Denne workshop er til alle unge fans af FC Fredericia, som har lyst til at være en del af stemningen.

FC Fredericia Fanklub har fået lavet aftale med klubben om, at vi dedikerer et afsnit på stemningstribunen kun for de unge fans. Dette introduceres til Silkeborg kampen søndag den 1. marts.

For at få det skudt godt i gang, så inviterer fanklubben alle børn og unge til en opstartsworkshop dagen før, den lørdag den 28. februar kl. 13.00 til ca. 14.30.

På det nye afsnit vil der være tryghedsskabende, frivillige voksne, som er til stede for henvendelser m.v. Det betyder, at som udgangspunkt er afsnittet ikke for forældre og andre voksne – men er derimod et frirum for de unge til at give den gas med sange og stemning med andre ligesindede. På workshoppen er forældre velkomne, så I kan høre meget mere om tiltaget og forholdene. 🙂

På workshoppen vil der være mulighed for:

* Lære stemningssangene bedre at kende

* Få rundvisning på stadion

* Møde nogle af spillerne

* Få en snak med de frivillige voksne, som bliver tilknyttet afsnittet


Tilmelding er obligatorisk

Det er gratis at deltage, men alle børn/unge skal trække en billet, så vi har overblik over, hvor mange som kommer. https://fcfredericiafanklub.unioo.info/events/4963eebf-be8d-4e91-8f13-8757290acad2
Forældre eller andre voksne, som ledsager deres barn/unge, skal ikke trække billet

Sted: Monjasa park, fanzonen

En gave med hjem
Alle tilmeldte børn/unge, går derfra med en lille ting fra fanklubben – og en gratis billet til stemningsafsnittet til FC Fredericia – Silkeborg kampen den 1. marts. 

 

FAQ
Skal jeg have billet til flere børn?

Ja, alle børn/unge, som ønsker at deltage i workshoppen, skal have en billet. 

Nej, forældre eller andre ledsagende voksne skal ikke trække billet til workshoppen

Alle børn og unge, som har billet til stemningstribunen, må deltage på det særlige afsnit kun for dem. Workshoppen er kun et ekstra tilbud fra fanklubben for at få det godt skudt i gang

Nej, som udgangspunkt er der ikke andre voksne på børne/unge stemningsafsnittet udover de frivillige voksne. Dette er for at give børnene/de unge et frirum til at lave stemning sammen med andre alderssvarende kammerater. 

Vi vil dog altid opfordre forældrene til at købe billet til stemningstribunen, hvis det føles mere trygt at være i nærheden af barnet – der er masser af plads på resten af tribunen til at være en del af den gode stemning.

Det nye børne/unge stemningsafsnit bliver placeret på stemningstribunen – ved siden af afsnittet, hvor capo og de stemningsskabende grupper står. 

Første gang, at det nye børne/unge stemningsafsnit opstartes er til FC Fredericia – Silkeborg kampen den 1. marts 2026.

I princippet er alle børn/unge under 18 år velkomne på det nye afsnit, men barnet/den unge skal være selvstændig nok til at kunne være alene på afsnittet (med mulighed for altid at kunne kontakte en frivillig voksen).

Hvis du har familiebillet til Monjasa tribunen, men ønsker at bytte denne til billet på stemningstribunen, så kan dette godt lade sig gøre. Kontakt Søren Pabst på email pa@fcfredericia.dk

De frivillige voksne er til stede, og kan altid kontaktes af børnene/de unge. 

De frivillige voksne ledsager dog ikke barnet/den unge til toiletter eller drikke-/madboder.

Øl vil ikke være tilladt at indtage på det afsnit.

Fanklubben kommer til at indkøbe refleksveste til de frivillige voksne, så de nemt kan genkendes i børne/unge afsnittet. De vil typisk stå på de øverste trin på afsnittet.

Hvis du har trukket billet til dit barn, og bliver forhindret i at deltage i workshoppen, så send en e-mail til fanklubben på kontakt@fcfredericiafanklub.dk, så vi ved, at dit barn ikke deltager alligevel.